Kvinder i Sund Overgang (KISO)

KISO vil skabe ny vigtig viden omkring fysiologiske og sociologiske forandringer gennem overgangsalderen, som vil have stor relevans videnskabeligt såvel som for alle kvinder, der trods individuelle forskelle før eller siden vil møde denne fase i livet.

KISO kombinerer fysiologiske og sociologiske undersøgelser i et langsigtet perspektiv på helt nye måder. Under ledelse af lektor Lasse Gliemann fra Sektion for Integrativ Fysiologi og lektor Maria Hybholt​ fra Sektionen Idræt, Individ & Samfund følger projektet 200 midaldrende danske kvinder fra før de går i overgangsalder og i årene efter. Forskerne vil gennem fem år undersøge funktionen af kvindernes hjerte, hjerne, blodårer og blod. Derudover belyses via fokusgrupper, interviews og spørgeskema, hvordan overgangsalderens forandringer og fysiske aktivitet påvirker deres selvidentitet og oplevelse af kroppen.

Projektgruppen har en forventning om at lave opfølgende undersøgelser på de samme kvinder både 10 og 20 år frem i tiden for at sikre en tilbundsgående viden om de langsigtede effekter af overgangsalderen og sammenhængen med fysisk aktivitet. 

Resultaterne fra projektet vil have afgørende betydning for forståelsen af, hvilke forandringer der sker i kroppen før, under og efter overgangsalderen, samt kortlægge hvilken betydning fysisk aktivitet har for forandringerne og oplevelsen heraf.

Når kvinder går ind i overgangsalderen, øges deres risiko dramatisk for at udvikle alvorlige hjerte-karsygdomme som blodprop i hjertet eller hjernen. Denne dramatiske stigning er formentlig forbundet med, at produktionen af det kvindelige kønshormon, østrogen, stopper ved overgangsalderen. Dog findes der meget lidt viden om, hvorfor og hvordan overgangsalderen i sin helhed og tiden derefter påvirker hjertet, hjernen, blodårene og blodet. 

De mange kropslige forandringer under overgangsalderen, som både kan mærkes indadtil og ses udadtil, giver også anledning til bekymringer om, hvordan kroppens indre sundhed har det, og refleksioner omkring hvem man er. To ud af tre danske kvinder snakker med deres læge om overgangsalderen, selvom de ikke nødvendigvis har generende symptomer eller tegn på sygdom. Alligevel føler danske midaldrende kvinder sig mere erfarne, kompetente og frie i denne livsfase. Alt i alt ved vi ganske lidt om hvorfor og hvordan selvidentitet og kropsforståelse forandres i takt med de fysiologiske forandringer gennem overgangsalderen.

Samlet set mangler der generelt videnskabelig viden om forandringerne, der er forbundet med overgangsalderen og mange kvinder føler, at det er svært at finde tilstrækkelig information om, hvad der rent faktisk sker med deres krop, når menstruationen ophører. 

Fysisk aktivitet er sundt og godt – men kan det ”forbedre” overgangsalderen?

Fysisk aktivitet er et velkendt middel til at forebygge hjertekarsygdom og kan derudover også påvirke selvidentiteten og kropsforståelsen i en positiv retning. Det er imidlertid aldrig blevet belyst om en fysisk aktiv livsstil rent faktisk kan mindske de negative forandringer, der sker i kroppens sundhedstilstand ved overgangsalderen eller om en fysisk aktiv livsstil kan være med til at påvirke de bekymringer og udfordringer omkring selvidentitet og krop mange kvinder oplever ved overgangsalderen.

De inkluderede kvinder deltager i nedenstående undersøgelser af tre omgange (dog er forundersøgelse kun aktuel ved første omgang). Første gang er inden overgangsalderen, anden gang er cirka fire måneder efter sidste menstruation og tredje gang er efter tre år.

Fysiologiske undersøgelser

1. Forundersøgelse: Ved forundersøgelsen som foretages af en læge, kortlægges menstruationscyklus og der tages en blodprøve med henblik på bestemmelse af tid til forventet menopause. Blodtryk registreres og der måles kolesterol og blodsukker samt lever- og nyretal. Endelig tilbud om inklusion gives, når der forelægger resultater for blodprøverne som viser, at deltageren er sund og rask, og at overgangsalderen sandsynligvis vil indtræffe inden for et til tre år.
2. Fysiologisk testdag: Deltageren inviteres til en testdag af ca. fire timers varighed, hvor følgende undersøgelser bliver udført:
   1. Hjerteundersøgelse: Hjertets struktur og funktion undersøges med hhv. ekkokardiografi og MRI-scanning under stresstest af hjertet.
   2. Hjerneundersøgelse: Hjernens blodkar undersøges ved indånding af CO₂, imens blodgennemstrømningen monitoreres med ultralydsdoppler.
   3. Arterieundersøgelse: Åreforkalkning og funktion af kroppens store arterier undersøges med ultralydsdoppler.
   4. Blodanalyse: Blodets evne til at koagulere bestemmes med en nyudviklet avanceret metode i en blodprøve som giver et svar på, hvor tilbøjeligt blodet er til at danne en blodprop, og hvor stærk blodproppen vil være.

Sociologiske undersøgelser

1. Fokusgrupper: Gennem 10 fokusgruppeinterviews med i alt 50 informanter undersøges det danske samfunds regler og sociale strukturer for overgangsalder og træning der både begrænser og muliggør midaldrende kvinders handlinger.
2. Individuelle interviews: For at forstå, hvordan henholdsvis aktive og inaktive kvinder oplever deres foranderlige krop, overgangsalderen, træning og egne handlemuligheder udføres 25 dybdegående kvalitative individuelle interviews.
3. Spørgeskemaundersøgelse: For at belyse kvantitative aspekter omkring overgangsalderen (symptomer, lægesøgning), træning (aktivitetsniveau og -type) og sociodemografiske variable gennemføres en spørgeskemaundersøgelse før, under og efter overgangsalderen.

Projektets resultater er ved at blive analyseret. Det tager typisk nogle år. Grundet projektet langsigtede perspektiv forventes løbende publikationer.

Artikler vil blive publiceret i relevante videnskabelige tidsskrifter, i ikke-videnskabelige tidsskrifter og omtalt i andre relevante medier.

Her på siden vil videnskabelige artikler og anden formidling løbende blive listet til interesserede.

Hybholt, Maria (2022) Psychological and social health outcomes of physical activity around menopause: A scoping review of research. Maturitas.